Kundeudtalelse fra Uretek
“BC-Technic er en fuldstændig essentiel leverandør”
Lars Erik Nielsen er Adm. Direktør i Uretek, som er en entreprenørvirksomhed, der udfører stabiliserings- og funderingsløsninger til bl.a. beboelsesbyggeri og institutioner. Uretek bruger BC-Technic som leverandør af de specielle bolte og møtrikker, der skal til for at samle særlige funderingspæle.
Når Uretek har byggeprojekter, hvor der er udfordringer med blød bund og jordbundens bæreevne, så bruger de stabiliserende funderingspæle, som skrues ned i jorden, i stedet for at støbe med beton. Hver jordskrue kan blive op til 20 meter lang, og for hver sektion på op til to meter skal der være en samling, hvor sektionerne fastgøres til hinanden med kraftige stålbolte fra BC-Technic.
Det er et meget lille udsnit af BC-Technics store sortiment, Uretek udnytter, men til gengæld bestiller de rigtig mange styk. Uretek bruger cirka 50.000 bolte om året, så Lars Erik Nielsen kalder BC-Technic for en fuldstændig essentiel leverandør.
Højt niveau som standard
Det er altafgørende, at de bolte, der bruges til at samle jordskruerne, er af en ordentlig kvalitet, da de skal kunne modstå et stort pres. Heldigvis er BC-Technic leveringsdygtige:
”Boltene vi får fra BC-Technic er af rigtig god og kraftig kvalitet – og så er der ikke nogen, der kan hamle op med deres prisniveau.”
Lars Erik oplever BC-Technic som meget kundemindede, positive og fleksible – en virksomhed med et højt niveau som standard. Han fremhæver blandt andet, at selvom Uretek er en lille kunde, så mærker de det bestemt ikke på serviceniveauet:
”De tager sig tid til at servicere os. Bethina (ejer af BC-Technic, red.) tog også tid til at besøge os og præsentere sig selv for mig, da jeg lige var startet i virksomheden.”
”Der er ikke andre, der kan konkurrere med dem på hverken pris, kvalitet eller leveringssikkerhed.”
– Lars Erik Nielsen, Adm. Direktør, Uretek
Levering til tiden
Inflation, krig og problemer med forsyningskæder gør det svært for mange brancher at skaffe de nødvendige materialer. For BC-Technic betyder det, at de må lægge meget energi i at finde leverandører, der både kan imødekomme efterspørgslen, leve op til de høje kvalitetsstandarder og samtidig opretholde leveringssikkerheden.
Det er selvsagt altafgørende for en entreprenørvirksomhed som Uretek, at det er nemt og problemfrit at få de materialer, de har brug for, for at løse opgaverne. I den henseende er der aldrig noget ballade med BC-Technic, som Lars Erik formulerer det. Og man skal ikke tage fejl; Det er stor ros, når det kommer fra en jyde. Han sætter pris på, hvor dejlig nemt det er, at de bare kan sende en mail med de ting, de skal bruge, og have tillid til, at ordren bliver leveret til tiden.
En samarbejdspartner, der spiller dig stærkere
For BC-Technic er det vigtigt at møde kunderne, hvor de er. Det betyder også, at hvis der kommer en kunde ind med en stram deadline eller en hastesag, så kræver det, at der rykkes hurtigt. Den ekstra service sætter Lars Erik Nielsen pris på:
”BC-Technic er gode til at trylle, hvis der er noget, der haster. I entreprenørbranchen kommer der ofte noget uforudset til. Det kan somme tider gøre, at vi lige pludselig får virkelig travlt med at løse et problem. I sådan en situation vil vi altid gerne hjælpe vores kunder, og for at kunne det, er det vigtigt, at vi har leverandører, der kan rykke hurtigt, og der står BC-Technic altid klar til at hjælpe. Vi ser dem som en samarbejdspartner og ikke kun en leverandør”.
Besøg Uretek her
Læs andre kundehistorier her